Historie

Sommerlysts historie.

Korsør Fugleskydnings Selskab blev stiftet den 22. januar 1839, selv om det menes, at fugleskydningen i Korsør skov faktisk allerede begyndte i 1835.

I 1844 blev dette selskab lagt sammen med det nystiftede Korsør Forskønnelses Selskab, antagelig fordi, at medlemmerne i de 2 selskaber næsten var de samme.

Foruden at afholde fugleskydning fik det nye Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskab tillige den opgave, at forskønne og vedligeholde byen Korsør.

Selskabets fugleskydninger har altid foregået på pladsen i Korsør skov hvor Sommerlyst først senere blev opført. Fra begyndelsen var der på pladsen i Korsør Skov, opført et træskelet hvorover der blev hængt sejl for at værne mod vejret under fugleskydningerne. Ved siden af dette stod opført et træskur, hvor bænke og borde blev opbevaret. Når skuret under fugleskydningen var tømt, blev der her plads til ølsalg og kaffebrygning.

FUGLEKONGE 1863 CARL EMIL WILDNER

Platten som er skænket af Carl E. Wildner, og som kan ses i Sommerlyst den dag i dag, er meget interessant idet den angiveligt viser det gamle etablissement Sommerlyst, som brændte i 1864. Og dermed ved vi hvordan dette, der dengang blev betegnet som et telt (for at spare ejendoms- og andre skatter) har set ud.

 NYBYGNINGEN FIK NAVNET “SOMMERLYST”.

Træskelettet og træskuret brændte under en forrygende snestorm i de sene vintermåneder i begyndelsen af 1864, og brændårsagen blev aldrig opklaret.

På selskabets generalforsamling, der afholdtes på den nu nedlagte Postgården i maj måned samme år, blev det besluttet, at erstatte træskelettet med en rigtig skydepavillon. Så der blev indhentet tilladelse til at opføre pavillonen hos Korsør kommune, idet byggegrunden dengang som nu – tilhører kommunen.

Arbejdet med at opføre den nye pavillon blev overdraget til købmand Julius Petersen, som i foråret 1866 havde tilendebragt arbejdet og den nye bygning kunne tages i brug.

Ved generalforsamlingen i maj 1866, hvor der bl.a blev foretaget forskellige lovændringer, vedtog man desuden, at nybygningen fik navnet ”Sommerlyst”

Selskabets økonomi blev ved opførelsen af Sommerlyst, hårdt belastet og det blev derfor besluttet, at indvielsen af Sommerlyst skulle forgå i forbindelse med årets fugleskydning den 25. juli, således, at man slog “2 fluer med et smæk” ved at sammenligge både indvielse og Fugleskydningen – i øvrigt var tidspunktet for fugleskydningen næsten 1½ md. efter det tidspunkt, vi i dag holder fugleskydningerne på.

Siden dengang har Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskab afholdt sine årlige fugleskydninger på pladsen ved Sommerlyst, dog med enkelte undtagelser.

1933 TIL 1936, BLEV FUGLESKYDNINGERNE ERSTATTET AF ANLÆGSFESTER

I årene 1848 og 1849, afholdtes der ingen fugleskydninger, på grund af mangel på ammunition. ! I 1852 manglede der tilslutning, og i årene 1933 til 1936, blev fugleskydningerne erstattet af anlægsfester, der blev afholdt i og omkring Lovsøanlægget der dengang tilhørte selskabet. I krigsårene 1940 til 1945, blev der på grund af Tyskernes besættelse af landet, og samtidig inddragelse af private skydevåben heller ikke afholdt fugleskydninger. I alt en periode på tilsammen 13 år hvor der ikke har været holdt fugleskydninger ved Sommerlyst, ud af de registrerede 160 år selskabet nu har bestået.

Siden den første fugleskydning blev afholdt, har der været tradition for, at Fuglekongen skænkede en skydeplatte til ophængning i Sommerlyst, men en del af disse platter er i årenes løb desværre bortkommet. En del ved indbrud i tidens løb, mens andre forsvandt under besættelsen, hvor tyske soldater i en lang periode var indkvarteret i Sommerlyst, og her fornøjede sig med at skyde til måls efter platterne.

Enkelte Fuglekonger har dog fraveget traditionen med skydeplatter og har i stedet foræret andet eller andre ting til udsmykning af Sommerlyst.

Guldsmed Larsen, der var Fuglekonge i 1898, skænkede f.eks. et sølvskjold med forgyldt krone og i skjoldet er indgraveret hans ejendom på hjørnet af Nygade og Algade. Skjoldet hænger ud mod gården den dag i dag.

Andre skydebrødre skænkede lygterne der er anbragt foran på Sommerlyst’s facade. Den ældste skydeplatte der er ophængt er Kræmmer Harreschou’s fra 1861.

Under driftsbestyrer Krause Thomsen’s formandskab (1930-36) blev det besluttet, at afholde anlægsfester i Lovsøanlægget. Den første fest blev, med stort økonomisk tilskud af dir. Thorvald Rasmussen, Korsør Margarinefabrik, afholdt i 1933. Anlægsfesten blev, antagelig på grund af nyhedens interesse, en stor succes.

Anlægsfesterne fortsatte de følgende år, men sluttede igen i 1936 med stort underskud, hvorefter Krause Thomsen nedlagde sit formandskab for selskabet. Efter afholdelsen af den første anlægsfest, der jo blev en succes, var man fra bestyrelsens side enige om, helt at stoppe fugleskydningerne ved Sommerlyst, og på selskabets generalforsamling i 1934, stillede tømmeren J.P. Christensen forslag om, at sælge Sommerlyst og i stedet opføre en restaurationsbygning ved Lovsøen.

Forslaget blev i første omgang vedtaget, men en kreds af selskabets medlemmer, med den tidligere mangeårige formand, redaktør Adam Jensen i spidsen, indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen med stort flertal blev omstødt, således at Sommerlyst fortsat forblev Fugleskydnings & Forskønnelses Selskabets ejendom

SOMMERLYST FORTSÆTTER

Sommerlyst blev i 1915 udvidet med en tilbygning mod øst, hvor der mod facaden blev indrettet et par værelser og bag disse opførtes den nuværende dansesal “den store sal” som den nu kaldes. Disse værelser blev senere nedrevet for at give plads til opførelsen af scenen.

Sommerlyst har i tidligere perioder haft en hensygnende tilværelse. Tidligere var forpagtningen overdraget til ejeren af Skovhuset, som i mange tilfælde misligholdt Sommerlyst til fordel for Skovhuset.

Først i 1962, da forpagtningen blev overdraget til restauratør Henry Hansen, der havde en grundig restaurationsuddannelse, fik Sommerlyst for alvor en opblomstring. Han foretog fra starten en gennemgribende restaurering af lokalerne samt en kraftig fornyelse af udsmykningen og derefter begyndte publikum igen at strømme ud i skoven til spisning og fest i Sommerlyst. Henry Hansen døde i 1981 og siden har andre forpagtere med held videreført Sommerlyst.

DET BEDRE BORGERSKAB

Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskabs medlemmer tilhørte fra starten, og langt op i tiden, det man kaldte “Det bedre borgerskab”, hvilket også tydeligt fremgår af Fuglekongelisterne.

Det var ikke enhver beskåret, at blive optaget som medlem. Først skulle man godkendes af bestyrelsen. Ved tidligere tiders fugleskydningsmiddage, mødte deltagerne festklædte, herrerne i kjole og hvidt, og damerne i lange kjoler. Her i nyere tid er der slækket en del på disse gamle krav, i dag kan alle der har lyst til at være med til Fugleskydning, og lyst til her igennem, at støtte Selskabets ejendom Sommerlyst, blive meldt ind i Selskabet, hvorved alle samfundslag, i dag kommer hinanden meget mere ved, og måske forstår hinanden bedre end førhen. Forskellene på folk er da heller ikke så udtalte som det var tilfældet førhen i tiden.

Korsør Fugleskydnings & Forskønnelses Selskab deltog tidligere væsentligt mere i byens forskønnelse, end tilfældet er i dag.

Lovsøanlægget blev anlagt og var indtil i slutningen af 1940’erne Selskabets ejendom, hvorefter det blev overdraget til Korsør Kommune. Norstien – spadserestien langs med Noret fra Teilmanns-allé og til Korsør Skov – blev i sin tid, ligeledes, anlagt af Selskabet. Beplantningen af vejtræer fra byen og ud til skoven blev også udført af Selskabet, blot for at nævne de største opgaver Selskabet tidligere har forestået.

FORBEDRINGER & FORSKØNNELSER

I nyere tid er de mest synlige forbedringer og forskønnelser blevet foretaget udendørs ved Sommerlyst.

I 1994-95 er arealerne omkring bygningen blevet forbedret med ny P-plads, anlæggelse af opholds- og gangarealer med fliser, og der er blevet beplantet med smukke bøgehække som omkranser de udendørs arealer.

Derudover er legepladsen overfor Sommerlyst ved samme lejlighed blevet gjort mere børne- og familievenlig.

Indendørs er der til stadighed ofret store summer på forbedringer og vedligeholdelser.

Et af de store projekter var en gennemgribende restaurering af ejendommens tag, der trængte kraftigt. Jo, der er hele tiden nok at foretag på en over 133 årig gammel, men stadigvæk meget smukke ejendom som ”Sommerlyst” jo er.

MINISTRENE INDTOG SOMMERLYST

Som et kuriosum kan nævnes, at det først er de sidste ca. 30 til 40 år man har kaldt selskabets bestyrelse for “Ministerierne”, og generalforsamlingen for “Tingsamlingen”.

Idéen opstod, så vidt vides, under nu afdøde – mangeårige formand og æresmedlem – Knud Aarsø’s regeringsperiode. Idéen er formentlig fremkommet fordi selskabet hvert år havde en Konge, og man har så sikkert ment, at der også burde være nogle ministre rundt om Majestæten. Idéen er holdt ved lige siden, og er nu en del af selskabets image udadtil.

Dette, at foreningen selv har ministre, syntes selv vort lands regent, “Hendes Majestæt Dronning Margrethe II”, var en sjov og en god idé, og Majestæten bad os; ”Fortsat værne om de gode gamle traditioner i mange år endnu”. Således, nogenlunde, faldt ordene, da hun i forbindelse med Korsør’s byjubilæum gæstede bl.a. Sommerlyst.

Jeg håber historien har givet Jer lyst til at besøge Sommerlyst.

På gensyn!